Stempelkort til din forretning: papkort, app eller digitalt kort?

Et stempelkort er en af de få loyalitetsmekanismer, der stadig virker, fordi den er til at forstå: køb ti, få den ellevte. Ingen point, ingen niveauer, ingen forklaring nødvendig.

Spørgsmålet er ikke om det virker, men hvilken form du skal vælge. Og her vælger de fleste efter, hvad der er billigst at komme i gang med — hvilket sjældent er det billigste at drive.

De tre måder at lave et stempelkort på

Papkortet: billigst at starte, dyrest at drive

Papkortet har én stor fordel: det virker med det samme, og alle forstår det. Du kan have det kørende i morgen for prisen af et tryk.

Omkostningerne kommer bagefter, og de er ikke dem, folk regner med:

• Kortene bliver væk. Kunden mister kortet med syv stempler og starter ikke forfra — de holder op med at samle. Din belønning er nu en irritation.
• Du kan ikke se noget. Hvor mange kort er i omløb? Hvor mange når frem til belønningen? Kommer folk oftere? Du har ingen anelse, og du kan derfor ikke vurdere, om det tjener sig hjem.
• Det kan snydes. Et almindeligt stempel kan købes på nettet. Det er sjældent et stort problem i praksis, men det er et problem, du ikke kan opdage.
• Du kan ikke rette. Viser det sig, at ti stempler er for mange, står du med et oplag trykte kort, hvor der står ti.

Det sidste punkt er det dyreste. De fleste rammer ikke det rigtige antal i første forsøg — og det er svært at regne sig frem til. Med papkort koster en fejl et nyt oplag; digitalt koster den et klik.

Appen: den løsning, ingen henter

En app lyder som den professionelle løsning. For en kæde med hundredtusind kunder er den det også. For en enkelt café, frisør eller klinik er den næsten altid en fejl — og grunden er ikke prisen.

Grunden er, at du beder kunden om noget stort. De skal finde appen i en butik med to millioner andre, hente den over butikkens dårlige wifi, oprette en konto med adgangskode og acceptere notifikationer — alt sammen mens der står folk bag dem i køen. Til gengæld for en gratis kaffe om en måned.

De fleste siger nej. Og de, der siger ja, sletter appen igen efter et par uger, fordi de har den ene forretning i den ene app. Resultatet er et loyalitetsprogram, som kun dine allermest loyale kunder bruger — altså præcis dem, der var kommet igen alligevel.

Det digitale kort uden app

Den tredje mulighed fjerner appens barriere og papkortets blindhed på én gang: kortet lever i kundens browser. De scanner en QR-kode på disken, og kortet er der. Ingen download, ingen konto, ingen adgangskode.

Kunden kan lægge siden på hjemmeskærmen, hvis de vil, men de behøver ikke — de kan altid scanne skiltet igen for at finde kortet. Det er den samme mekanik som papkortet, blot uden at noget kan blive væk.

Og du får det, papkortet aldrig kunne give dig: hvor mange der er tilmeldt, hvor mange stempler der gives, hvor mange der når belønningen, og om folk faktisk kommer oftere. Det er de tal, der afgør, om programmet skal justeres eller droppes.

Hvad koster det — og hvornår tjener det sig hjem?

Her er regnestykket, de fleste springer over. Tag en café med omkring 40 kunder om dagen:

1. 1Hvad koster belønningen dig? En gratis kaffe koster din indkøbspris — bønner, mælk, kop. Kald det 6 kr. Ikke de 40 kr., der står på skiltet. Det er den vigtigste skelnen i hele regnestykket, og den, folk oftest får galt.
2. 2Hvad tjener du på et besøg? Sælger du for 45 kr. med en råvarepris på 8 kr., er dækningsbidraget cirka 37 kr.
3. 3Hvad koster ét fyldt kort dig? Ti besøg giver ti stempler og én gratis kaffe: 6 kr. i belønning mod ti besøgs dækningsbidrag.
4. 4Hvor mange ekstra besøg skal der til? Kortet skal blot flytte ét ekstra besøg pr. kunde, for at 37 kr. dækker de 6 kr. mange gange. Resten er gevinst.

Det er derfor stempelkort næsten altid regner hjem for forretninger med hyppige, billige køb — og hvorfor de skal designes anderledes, når hvert besøg er dyrt og sjældent.

Til sammenligning ligger et digitalt stempelkort typisk på et fast månedligt beløb uafhængigt af, hvor mange kunder der tilmelder sig. Se niveauerne på produktsiden.

Hvad må du gemme om kunderne?

Så snart kortet er digitalt, behandler du personoplysninger, og så gælder GDPR. Det er ikke kompliceret, men der er tre ting, du skal have styr på:

• Gem kun det, du bruger. Et stempelkort har brug for at kunne genkende kunden — ikke for deres fødselsdato eller adresse. Jo mindre du gemmer, jo mindre kan gå galt.
• Hav en frist. Data må ikke ligge for evigt. Beslut, hvornår en inaktiv kunde slettes, skriv det ned, og sørg for at det rent faktisk sker.
• Du skal have en databehandleraftale med den leverandør, der opbevarer oplysningerne for dig. Den skal være på plads, før I går i gang — ikke bagefter.

Bruger du en færdig løsning, bør de tre ting følge med. Gør de ikke det, er det dig som virksomhed, der hæfter — ikke leverandøren.

Sådan vælger du

Beslutningen kan koges ned til tre spørgsmål:

• Kommer dine kunder tit? Ja, og køb er små: stempelkort passer godt. Nej, og hvert besøg er dyrt: brug færre felter, eller vælg en anden belønningsform.
• Har du brug for at vide, om det virker? Hvis ja, er papkortet ude — det kan ikke fortælle dig noget.
• Har du allerede en app, kunderne bruger? Hvis ja, læg kortet dér. Hvis nej, så byg ikke en.

For langt de fleste lokale forretninger ender svaret det samme sted: et digitalt kort uden app. Det har papkortets enkelhed og appens indsigt, uden at have nogen af de to ting, der får dem til at fejle.